Landskaber fra baggården: 8.-24. februar

Kunstgalleriets kommende udstilling består af cirka 50 spændende landskaber i tre vidt forskellige udtryksformer. De er skabt af tre kunstnerkolleger i deres fælles værksted i en baggård på Østerbro i København. En af galleriets gæster udbrød for nylig om en af kunstnerens værker: ”Det er da utroligt så smukke landskaber man kan male i en baggård …” Heraf udstillingens titel.