
Ken Zier
Ken Zier, født i 1968 i Århus. Siden barndommen var Kens familie nær knyttet til havet og det maritime miljø, og som sønnesøn af marinemaleren Wolmer Zier kombineret med et udpræget tegnetalent fik Ken tidligt lyst til at videreføre og forny denne tradition i det realistiske maleri. I generationer har familien været ivrige sejlsportsfolk; så papir og pen var hver sommer med i bagagen på togterne, hvilket i starten af 1990’erne resulterede i en lang række fine tuschtegninger. Efterhånden tog oliemaleriet over først med hovedvægten lagt på skibsportrætter, men langsomt er skibene gledet i baggrunden i takt med at Zier har udviklet sin maleteknik og i dag ses de kun som små objekter. Det er luften, havet og stemningen omkring der er vigtig. Stemninger der har brændt sig fast på nethinden når kunstneren har fulgt eller selv deltaget i kapsejladser.
Gennem de senere år har Ken Zier beskæftiget sig med store stemningsfyldte billeder over deciderede havmalerier til små serier af meteorologiske studier fra vejrets skiftende indvirkning på himmel og hav. En hel unik type billeder der har været genstand for stor opmærksomhed er de store natbilleder. Portrætter af forskellige kystbyers lys i skumring eller natligt månelys. I Ken Zier’s værker ses ofte en teknik, der kombinerer det flade maleri med det pastose og strukturelle. På den måde opnår han en form for impressionistisk realisme der giver hans værker et helt egenartet udtryk. I de seneste år har Zier været optaget af større bestillingsopgaver bl.a i 2007 hvor han udførte 6 værker inspireret af FARR 40 kapsejladsstævnet i Skagen.
Ken Zier har været professionel kunstmaler siden 1995 med omfattende udstillinger også uden for Danmarks grænser.

Varenr. | KEZ45 |
Kunstner | Ken Zier |
Om værket | "Bygevejr"
Olie på lærred Pris: Spørg i galleriet |
Cm (h x b) | 30 x 60 |
DKK | 0 |